I vis ånd var det TV-indslag?

Jeg så Lone Frank fra DR2s Deadline den 30. juli kl. 22:30. Hun talte om racer og deres indbyrdes intelligensforskelle. Lige et emne for Den lille Kloge som kanalen engang blev kaldt. I studiet bar Lone Frank solbriller, som bøjle til håret, tror jeg.

Når man tager højde for sociale og økonomiske forhold, er der så forskel i intelligens mellem racerne, spørger Deadlines Jesper Larsen. Lone Frank, videnskabsjournalist ved weekendavisen fortæller om den britiske forsker Richard Lynn, der har undersøgt ikke mindre end 800.000 personer. Hans konklusion er, at kinesere, koreanere og japanere i gennemsnit har den højeste intelligenskvotient (IK), sammen med nogen ashkenazi jøder (vestlige og centraleuropæiske jøder).

Europæere kommer ind som nummer to, mens indianere, sydasiater og folk fra Mellemøsten må klare sig på en tredjeplads, hvilket alt andet lige er bedre end at havne på bunden, hvor afrikanere og aboriginals befinder sig, men det er de jo også vant til.

Omtalte forsker, Mr. Flynn, har undersøgt otte hundrede tusinde mennesker (sic!), understreger Lone Frank. Det er forskning!

Men alligevel: Er det så ond forskning, spørger Jesper Larsen. Resultaterne minder jo om noget fra dengang i 30’erne og 40’erne. Næe-nej, svarer Lone Frank. Forskning er forskning! Der kan man se.

Jesper Larsen : Er der faktisk forskel mellem sort og hvid?

Lone Frank svarer, at der er en diskussion om IK bl.a. i Holland, hvor forskere har konstateret forskel mellem hvide hollændere og indvandrergrupper. For marokkanske indvandrere og folk fra Molukkerne viser forskningen, at første generations indvandrere har en IQ på i gennemsnit 84, hvor de hvide ligger støt på de 100. For anden generations indvandreres vedkommende betyder en ”miljøeffekt”, at de ræser 4 op, til en IK på 88, men der er stadig langt til de kvikke hvide, der fortsat ligger på 100.

Lone Frank tilføjer, at den hollandske forskning knytter an til bogen The Bell Curve fra 1994, hvor forfatterne/forskerne forsøgte at råbe vagt i gevær og advare det amerikanske samfund, siger hun. Der var dengang ved at blive skabt et svælg mellem en kognitiv elite, det vil sige
høj-IK-mennesker, for eksempel ”sådan nogen som sidder og debatterer på tv”. Okey!

IK er arvelig, siger Frank. Hvis 60-80 % er arvelig, så er der dog noget tilbage, man/vi kan gøre noget ved. Men alligevel må aftenens gæst konstatere, at ”alle indicier lagt sammen”, der er biologisk forskel. Og hun konkluderer, at alle ikke kan få en ungdomsuddannelse (i Danmark forstås). Samfundet må erkende, at der er individuelle IK forskelle.

Jeg sidder ved skærmen og grynter med alt for lav pande og for mange rynker, men noget er dog klart:

Vi ved nu endelig alle, hvem det er, der ikke kan få en ungdomsuddannelse: Dem med afrikanske eller sydasiatiske rødder, ikke sandt? Var det 85! Tjek selv ovenfor.

Spørgsmålene i programindslaget hober sig op, men bliver ikke stillet. Hvordan laver man en IK-test? Hvordan defineres IQ? Hvad er præmisserne. Og hvorfor er en deltager i et tv-interview betragteligt mere begavet end dem der glor på? Kunne det handle om politik midt i al forskningen?

Problemet er, at Deadline foregiver at vove et øje. I virkeligheden er det bare racisme, pakket nydeligt ind i ”forskning” af et selvudnævnt medlem af den kognitive elite, et høj-IQ-menneske, som ikke bliver gået efter i sømmene. Det MÅ Lone Frank kunne gøre bedre, med eller uden en Jesper Larsen!